Lejlighed centralt i Slagelse, tæt på mange af hverdagens gøremål.
Denne flotte 3-værelses lejlighed kan nu blive din.
Lejligheden er en 3-værelses lejlighed, dog med dobbeltdøre med glas mellem stuen og værelse, hvorfor den ikke er ideel som delelejlighed.
Du træder ind i en fordelingsgang, som giver adgang til både stuen, køkkenet, badeværelset og et værelse.
I den store stue, har du plads til både spiseafdeling og sofaarrangement. Fra stuen har du desuden adgang til det ene værelse, som f.eks. kan benyttes til kontor, gæsteværelse, værelse til den lille eller ekstra stue.
I køkkenet har du god plads i det opsatte skabsarrangement. Køkkenet indeholder køle/fryseskab, ovn, komfur og emhætte.
Badeværelset har en fin størrelse, med separat bruseniche.
Lejligheden er opvarmet ved fjernvarme.
Der medfølger kælderrum.