Nyopført (efteråret 2024) 2-værelses lejlighed midt i Slagelse centrum udlejes nu!
Lejemålet er 59 m2 og består af et rummeligt køkken/alrum, med et helt nyt moderne køkken selvfølgelig med integreret opvaskemaskine. I køkken/alrum er der plads til både sofaarrangement og spisebord.
Udover det findes der et rummeligt soveværelse med kig over Jernbanegade. I soveværelset er en mindre praktisk opbevaringsplads i åben forlængelse.
I lejemålet er der også helt nyt badeværelse med gulvfliser og fliser i brusenichens vægge samt væghængt toilet. På badeværelset er det samtidig muligt at installere egen vaskemaskine og tørretumbler så du kan have vaskesøjle oppe i lejemålet.
Der er mulighed for at tilleje en parkeringsplads, i ejendommens parkeringskælder, som er aflåst om aften, til kun 400 kr. om måneden.
Lejemålet ligger ovenpå City 3, med kig over Jernbanegade, Vestsjællandscenteret samt Schweizerpladsen. Derudover er der et lukket gårdmiljø, som kun kan benyttes af ejendommens beboere, hvor der er etableret udendørs gril og placeret flere bord-bænke sæt.
Ligeledes ligger Puregym, Bazaren, tøjbutikker og mange andre butikker i samme bygning.











